VI ER GLADE FOR, AT DU SPØRGER

Collagen er på alles læber, og vi er glade for, at du deler vores interesse for naturens rene, skønhedsfremmende råvarer. Vi besvarer nogle af de mest almindelige spørgsmål herunder, og du er også velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du vil gå endnu mere i dybden med vores marinecollagen fra Nordatlantens iskolde og krystalklare vand.

HVORFOR SKAL JEG VÆLGE JERES COLLAGEN?

Vores collagen er hydrolyseret marint kollagen udvundet af skindet fra vildtfanget torsk fra bæredygtigt fiskeri. Ud over vores rene collagenpulver COLLAGEN CLEAN PROTEIN har vi udviklet en række forskellige collagenblandinger med bl.a. vildtplukkede nordiske bær, bæredygtigt høstet tang samt økologisk dansk grønkål, som bidrager med masser af naturlig smag, farve og gode vitaminer. I vores EXO lab-serie har vi tilsat aktive ingredienser som et ekstra kick til din hud.

Collagenets molekylevægt er afgørende for, hvordan det optages i kroppen. Når vi hydrolyserer collagenet, nedbrydes det til bittesmå peptider på 3 kDa (kilodalton), hvilket er det samme som 3000 dalton. Typisk ligger molekylevægten for collagenpulvere mellem 2,5-6 kDa, afhængig af hvilken type hydrolyseproces den har været igennem.

Vild Nords sortiment består af 11 forskellige varianter. Alle varianter indeholder marint collagen som base. Vi har sammensat produkterne, så de støtter op om din skønhed – uanset om du vil have et hurtigt kick til huden, går op i at spise dig sund og skøn med naturens rene råvarer eller ønsker at opbygge en stærk krop med ekstra proteiner.

Nej. Vores collagen indeholder 100 procent hydrolyseret marinecollagen udvundet af torskeskind – ingen fiskeolie.

HVORDAN SKAL JEG TAGE MIT COLLAGENPULVER?

Fra 25 års-alderen begynder vores naturlige produktion af collagen at falde. Alle kroppe er dog forskellige, og derfor kan det være forskelligt, hvornår vi føler behov for et tilskud. En varieret kost og sund livsstil kan være med til at opretholde en bedre collagenproduktion, mens rygning og overdreven soldyrkning er med til at nedsætte dannelsen af kollagen.

Vi anbefaler 5-10 g marint collagen dagligt alt efter behov. Hvis du kun er interesseret i at dække dit collagenbehov, anbefaler vi altid COLLAGEN CLEAN PROTEIN, som er vores rene variant. Collagen kan imidlertid noget i sammensætning med andre aktive ingredienser, som du kan have glæde af. F.eks. vitamin C fra bær, som bidrager til kroppens egen produktion af collagen; vildthøstet tang, der med sit høje indhold af jod også støtter op om normal hud, og zink, der bidrager til normal hud, hår og negle.

Collagenblandingerne består hver især af en række ingredienser, som er nøje afstemt med hinanden, så det enkelte produkt har den tiltænkte virkning, konsistens og portionsstørrelse. Derfor er indholdet af collagen heller ikke 100 procent ens. I vores EXO-varianter er indholdet af kollagen f.eks. lavere end 5 g, men i synergi med de andre aktive ingredienser, får du den tiltænkte effekt, der således ikke alene afhænger af collagenet.

Nej, det har ingen betydning. Collagen er nemt at få ind i dine daglige rutiner, fordi du kan tage det lige præcis, når det passer dig. 

Ja, du kan med fordel veksle mellem varianterne, både henover tid, men også på den enkelte dag – f.eks. bruge CARE om morgenen i et glas vand og COLLAGEN BEAUTY REMEDY i en sund eftermiddagssnack. På den måde får du både din daglige collagen, et bidrag til en varieret kost og et godt tilskud af flere vitaminer og mineraler. Hold dig blot til én måleske af hver af dine to udvalgte produkter dagligt.

Der følger en tilpasset måleske med hvert produkt. Serveringsstørrelsen afhænger af produktvarianten, både fordi anbefalet dosering varierer, og fordi pulverets massefylde varierer. F.eks. rummer skeen i COLLAGEN GOLD 5 g, mens måleskeen i COLLAGEN BEAUTY REMEDY rummer 7 g – denne blanding indeholder nemlig også tørret tang og bærpulver fra fire forskellige bær.

Vores COLLAGEN CLEAN PROTEIN er varmebestandigt og kan derfor blandes i alt fra kaffe til grød. De øvrige produkter indeholder vitamin C, som mister en del af sin effekt ved opvarmning. Collagenpulver opløses, når det kommer i kontakt med fugt eller ved temperaturer over 25 grader. Derfor anbefaler vi, at du opbevarer dit Vild Nord-produkt tørt, i en tæt beholder væk fra direkte sollys og ved maks. 25 grader.

ER DER NOGET SÆRLIGT, JEG SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?

Sagtens, der er ingen problemer i at indtage collagen som gravid eller ammende. Vær dog altid opmærksom på dit daglige indtag af jod (som findes i vores GOLD-serie med tang) samt vitamin A (som findes i EXO-seriens GLOW-variant). 1 måleske af GOLD-produkterne svarer til 50 procent af anbefalet daglig dosis jod (%RI), mens 1 måleske GLOW giver dig 75 procent af anbefalet daglig dosis vitamin A (%RI). Vi anbefaler generelt, at du henvender dig til egen læge, hvis du har specielle allergener eller er i tvivl.

Da collagen er et protein i sig selv, er der ingen problemer forbundet med at indtage større mængder. Men da vi i vores collagenblandinger tilfører andre funktionelle ingredienser, vitaminer og mineraler, bør du altid følge anbefalingerne på det enkelte produkt.

På Vild Nords produkter står der, at de kan indeholde spor af krebs og bløddyr. Den henvender sig til mennesker med allergi. Sporene af fisk og skaldyr kan komme fra de lokaler, der producerer vores kollagen. I samme lokaler produceres produkter indeholdende skaldyr - og selvom det ikke er produceret med samme udstyr som vores kollagen, kan spor ikke udelukkes. Derfor er det en faktor man skal være opmærksom på, hvis man har svær allergi. Er du stadig i tvivl, kan du altid kontakte din egen læge og høre nærmere.

I Danmark har vi grænseværdier for indholdet af tre tungmetaller i fiskeprodukter. Grænseværdierne vedrører cadmium, kviksølv og bly. Holder et produkt sig inden for grænseværdierne, udgør indholdet af tungmetaller ingen sikkerhedsrisiko. 

Vi har valgt torsk som kilde til vores produkt, da den ikke er en større rovfisk, hvori der typisk ophobes tungmetaller. Al collagenet analyseres via tredjepart, så vi altid har garanti for, at produktet ikke overskrider grænseværdierne.